2009 Turen går til Himmalaja

En ny verden begynder her!

Så - i dag begynder den bedste tid i resten af vort liv. Husk det!
Dagene indtil nu har været dejlige og med masser af gode oplevelser,

1. Dejlig og tryg barndom.
2. En aktiv og god ungdom.
3. Et fantastisk spændende arbejdsliv.
4. Fandt jordens dejlligste kone, og fik 3 børn. (2 drenge og en pige)
5. Nu pensionist i sin bedste alder.

Fremtiden ligger lige om hjørnet foran os, og vi griber den.

Husk at pleje og træne din krop, du har fået den for at bruge den, og den bliver bedre og bedre af at blive brugt. Træning giver velvære og godt humør, kroppen ophober glæde og udholdenhed, som du kan udstråle.
Træn også din hjerne med forskellige aktiviteter, det giver også velvære.
Træningerne er med til at holde sydom og dovenskab borte, samt giver et vældigt løft til humøret.

Hav aktiviteter sammen i hele familien, men husk også at have dine egne aktiviteter som glæder dig, der er tid til dem alle.

Sådan holder du dig stadig i gang:
Smid de uinteressante tal væk!. Det gælder alder, højde, vægt osv. Lad lægen bekymre sig om det, det får han jo sine penge for...
Behold kun de muntre venner. De sure smider du ud!

Lær hele livet!.
Tilegn dig mere viden om PC’en, naturen, haven, whatever... – lad aldrig hjernen forfalde - en uvirksom hjerne er djævelens værk, og han hedder forresten Alzheimer's.

Nyd det simple i livet!. Grin tit! – højt og langt. Ja, grin til du taber vejret...
OK – der er da sikkert også tårer. Overvind dem! - den eneste, der er med dig hele vejen gennem livet, er dig selv - LEV, mens du er i live...
Omgiv dig med de ting, du holder af, Enten det er din familie, dine kæledyr, gamle ting, musik, planter, andre hobbies, whatever.
Dit hjem, familie og venner er dit kongerige!...

Pas på dit helbred!
Hvis det er godt, så pas det. Hvis det er ustabilt, så stabiliser det selv. Hvis det kniber, så søg hjælp...

Fortæl andre – så ofte du kan - at du holder af dem... Vi har nemlig alle behov for at leve livet 100% - hver eneste dag!...

Dag 1 og 2 Flyvning - Beijing:

Vi flyver over København til Paris, og derfra til Beijing, Kina´s hovedstad.

Vi ankommer i Beijing næste dag om formiddagen, efter en rimelig lang flyvetur, som dog gik rigtig godt.

Beijing ankomst 2

1/2

Beijing - hotel 1

Beijing Hotel 2

Beijing Hotel 3

Beijing - hotel 1

1/3

Vi møder vores lokale guide "Jason" i lufthavnen, og kører ind til hotellet.

Mange kinesere har et amerikansk nickname.

Vi bor her i Beijing:

Vi indkvateres på vort hotel (Capital Hotel), og efter en god briefing af vores rejseleder Jan Berg, beslutter vi os til at gå ud i byen. Der er et strøg kun ca. en km fra, hvor vi bor.

Vi tager dog en taxa, da det regner noget, det koster næsten ingen ting, og vi har sikkert givet for mange drikkepenge.

Vi bruger nogle timer her, hvor vi ser på forretninger, bazarer og markeder med de mest ulækre grillede ting (Scorpioner mm).

Om aftenen spiser vi alle sammen, for at lære de andre lidt at kende.

Vi er ialt 15 personer + rejselederen + den lokale guide "Jason".

Vi er blevet bænket omkring et kørende fad, og 2 unge smukke kinesereinder betjener os.

Hvorfor nu til Kina?

Generelt må man vel sige, at den nye del af Beiding er ren og pæn, med mange grønne træer, Deres nye bygninger er vel bedst at beskrive som nogle kedelige grå beton-klodser. Trafikken i byen er intens, og der kommer 1000 nye biler til hver dag. Der var ikke ret mange cykler?

Vi var et par stede inde i nogle mindre forretninger, de var indrettet med nogle mindre diske (måske 10-12 stykker) og bag hver stod der 2 små kinesiske piger (børn), og jeg må indrømme, at de var helt tomme i blikket, der var ingen hjemme overhovedet.

Dag 3 Den kinesiske mur + Beijing:
Efter et formiddabelt morgenmad, starter turen i bus til den kinesiske mur. Busturen i sig selv var en oplevelse af de store.

Først rædselsfuld, der overhales i fjerde spor, d.v.s. vi var helt ovre i den modsatte side i cyckelbanen, selv om der kom et brat højresving lige foran os. Men chaufføren tog det ganske roligt, trafikken var heller ikke så stor.
Vi kom ud til muren i god behold, og startede opstigningen. Der var langt op tiltoppen.

Beijing Peking and 1

1/4

Beijing Muren 1

Beijing Muren 2

Beijing Muren 20

Beijing Muren 1

1/11

Den Kinesiske Mur,
også kendt som Den Store Mur, er et kompleks af spredte, meget lange fæstningsværker bygget af både jord og sten.

Muren blev bygget fra slutningen af det 13. århundrede til begyndelsen af det 16. århundrede, under Ming-Dynastiet, for at beskytte Kina imod plyndringer fra mongolske og tyrkiske stammer.

Muren var en efterfølger til flere andre mure, der var blevet bygget siden det 3. århundrede før vores tidsregning for at beskytte mod nomadestammer fra hvad der nu er Mongoliet og Manchuriet.

Den samlede længde er 8.851,8 km. Flere dele er forsvundet igen, da lokale har genbrugt materialerne til andre byggerier.

Muren går på en bjergryg og helt oppe på kammen. Vi gik hele vejen og det tog vel en 4-5 timer.

I starten var muren pænt istandsat, senere gik vi på mere sammenfaldne steder, og der var et brat fald til begge sider. Til sidst da vi var helt oppe, var der adgang forbudt videre derudaf, muren var heller ikke sat i stand derefter.

Efter hjemkomsten slappede vi lidt af, d.v.s. vi skulle jo lige se hele hotellet, der var f.eks. restarauter helt oppe i øverste etage.

Dag 4 Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By:

Efter morgenmaden gik vi tidligt hen til Den Himmelske Freds Plads, for vi skulle jo ind at hilse på Mao.

Men da vi kom derhen var hele Kina mødt op, og de stod i kæmpe lange køer i flere rækker rundt om Mao´s Mausolæum.

Der var flere rejseselskaber med ældre kinesere (de havde aldrig før været der) i ens påklædning (amerikanske kasketter i samme farve).

Til at holde dem på plads i rækkerne var der nok 1000 politifolk, der gik højt op i deres job, de råbte og skreg som gale.

Beijing Himmelske freds plads1

Beijing Himmelske freds plads5

Beijing Himmelske freds plads8

Beijing Himmelske freds plads1

1/6

Det var en oplevelse af de store, blot at se på. Så mange myrer samlet på eet sted.

Efter denne oplevelse var vi en tur gennem Den Forbudte By.
Byen er på 720.000 m2 og er verdens største palads, der for blot 100 år siden sprudlede af liv med utallige konkubiner og eunukker

5. Beijing ForbudteBy 3.1

5. Beijing ForbudteBy 3.5

5. Beijing ForbudteBy Kulbjerget 1.4

5. Beijing ForbudteBy 3.1

1/9

Den forbudte by:
Området består af en kæmpe række røde bygninger med gule tagsten og opdelt i flere afsnit. Vi slutter af på kulbjerget.

Så er det tid til noget mad i en ældre del af Beijing, vi får de sædvanlige xx retter i tilfældig rækkefølge. Og så efter vi alle er mætte, går vores lokale guide i gang med at spise alle resterne fra alle borde, hvad den lille mand kan guffe (skovle) i sig?

Jeg ved ikke hvor han gjorde af det (måske tog han det med hjem til alle i familien) eller også var han ikke sikker på at få noget før næste hold gæster kom.

Så kører vi til lufthavnen, hvor vi skal med et indenrigsfly til Xinning. Vi skal her starte vore tilvænning til højderne, byen ligger i ca. 2 km højde.

Dag 5 Xinning og afgang med Himmel-expressen til Tibet.
Vi bor her:

Xinning morgengymnastik 1

Xinning Morgengymnastik 1

Xinning 3

Xinning morgengymnastik 1

1/6

Vi starter dagen med at se alle kineserne danse tidligt om morgenen kl. 7:00 på en stor plads tæt ved hotellet,

Derefter deltager vi i en stor messe i en muslimsk moskee, efter messen , bliver vi omringet af nysgerrige muslimer, der er venlige og meget interesseret i os, og hvad vi var for nogle.

Vi står inde midt i det her.
På et tidspunkt hvor vores guide blev spurgt om, hvor vi var fra og han sagde Danmark, blev jeg rimelig utryg, men muslimerne tog det pænt og deltog stadig i snakken.

Herefter kører vi ud til Kumbum-klostret, der er et meget stort kloster, hvor befolkningen laver kæmpe figurer af yaksmør, og det er virkelig kæmpefigurer, der stinker som???

Kumbum Klosteret er kendt for sine mange imponerende kalkmalerier, dens barbola broderi og dens berømte Yak-smør skulpturer kaldet Suyouhua.

Med hensyn til sidstnævnte skal det naturligvis være udstillet i den koldeste periode af vinteren for at forhindre smeltning.

De præsenteres i forbindelse med kinesiske Lunar (nytår) festligheder. Suyouhua - der spænder fra skulpturer af Buddha til skulpturelle blomster og dyr, og varierende i størrelse fra et fingerbøl til 2 meter høje prøver, er ofte lavet i specielt kølerum så tidligt som tre måneder forud for deres udstilling på grund af det tidskrævende indviklede arbejde.

Efter Lunar nytårsfestens ende, bliver Suyouhua for en tid opbevaret i nedkølet glas bokse, til den fortsatte nydelse af de besøgende.

Smørskulptur:

Den er virkelig lavet af smør.

Når der skal plantes træer, så sætter man blot mange igang. Såå ingen arbejdsløse.

På vejen ud til Kumbum Klosteret lagde vi mærke til, at der på bjergsiden et stykke oppe, så det ud som om, der var lavet nogle små begravelsessteder.

Forklaringen på det var, at de lokale brugte et helligt sted som begravelsesplads, det foregik dog på den måde, at de afdøde blev hugget i småstykker og lagt ud på jorden, hvorefter ådselæderne kom og pillede benene helt rene.

Sidst på eftermiddagen starter så togturen til Lhasa.

Banegården er rimelig nybygget.
Toget er lidt forsinket, så vi har et lille ophold før, vi går ombord i toget, der skal bringe os over flere bjergpas i godt 5000 m højde, og efter ca. 24 timers kørsel til Lhasa i Tibet.

Togstation

Lige lidt om vores ophold på banegården. (Vi tog ophold i en 1. klasse lounge?)
Jeg og indtil flere af damene på holdet var nød til at gå på toillettet. Jeg ved ikke, hvordan det foregik hos damerne, men her lige lid om mit besøg. (Jeg må ikke fotografere derinde).

Jeg går ind og allerede et stykke før døren, har jeg begyndende ubehag. Jeg skal dog afsted. Da jeg endelig kommer indenfor, sidder der i siden en antal kinesere overskrævs på en rende (nok 15 stk efter hinanden), en gang imellem starter der fra den ene ende et skyld, der blæser alt lortet hele vejen igennem hele anlægget, og da er det med at få samlet alt tøjet og skoene og undgå en total tilsvinelse.

Nå - igang skal jeg, og heldigvis rejser den forreste mand sig, og mig på plads, ned med bukserne (der er jo ingen der kender mig, og jeg kommer nok aldrig igen).

Midt i det hele starter skyllet, godt jeg ikke sidder længere nede i rækken.

Om aftenen spiste vi i togets salon, og her afslørede jeg at jeg fatisk blev ægte pensionist (65 år) og måtte selvølgelig give bajere.

Det var jo så en formue på nogle få kr.

6 dag i toget og ankomst til Lhasa, Tibet:

Togturen var meget interresant, vi kom jo højerer og højere op, det blev mere og mere øde.

I starten var der enkelte bebyggelser og lidt opdyrket jord, senere blev det totalt øde

og der var kun enkelte gårde (Huse bygget af Yakokse lort, som man samlede ude i tærrenet).

I passene, hvor der var permafrost, var banen ofte bygget på broer eller store dæmninger.

Flere steder var jernbanearbejderne igang med at bygge mere spor.

De boede her ofte med hele familien i telte.

Undervejs var der millitærposter, og der blev gjort honør med maner for toget.

Det var milevidt fra noget som helst.

Hvad han helt alene stod der for, ved jeg ikke.

Der er transport med temmelig store lastvogne ofte med et kæmpe overlæs.

Jeg tror de skulle langt ind i Himalaya bjergene.

Der er uendeligt langt mellem de enkelte huse/hytter/gårde. En gang imellem kan vi se at hele familien arbejde i marken med meget primitive redskaber.

Hvad de dyrker ved jeg ikke, det kan ikke være meget, men de skulle efter sigende kunne holde sig selv nogenlunde ved brød hele året.

Der er i toget automatisk iltforsyning, når vi er helt oppe i højderne.

Et par steder undervejs er der en station, der nok mere skal fungere som fordelingssteder (De bygger stadig nye jernbaner), der boede i hvert fald ingen mennesker der.

Det er ufatteligt øde her, og efterhånden begynder der at dukke bjerge op med sne på toppen.

Vi er i de højeste pas oppe i godt 5200 m.

Vi gør undervejs holdt på verdens højest beliggende banegård (ca 5200 m).

Der var ikke nogen by men det ville nok med tiden blive til et trafik-knudepunkt.

Vi skulle lige ud og have lidt tynd luft i lungerne.

Godt nok plejer jeg at sige at Danmark ikke er et sted at bo, men når man ser der her, så kan det være man skal til at tænke sig om nok engang.

Jernbanen kører mange steder på broer eller dæmninger.

Kineserne havde konsulteret Sweitzerne for at få hjælp til at bygge jernbanen, men de havde givet udtryk for at man ikke kunne bygge en sikker jernbane, hvor der var permafrost i jorden.
Så de byggede jernbanen selv.

Markarbejderne vender hjem fra en meget lang dag ude i bjergene.

Lhasa banegård.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Lhasa, og stopper på endestationen, en kæmpe banegård, helt nybygget og flot, men ikke en levende sjæl, bortset fra passagererne fra toget, det var forresten propfyldt.