Mt. Everest - Himalaya

En ny verden begynder her!

Så - i dag begynder den bedste tid i resten af vort liv. Husk det!
Dagene indtil nu har været dejlige og med masser af gode oplevelser,

1. Dejlig og tryg barndom.
2. En aktiv og god ungdom.
3. Et fantastisk spændende arbejdsliv.
4. Fandt jordens dejlligste kone, og fik 3 børn. (2 drenge og en pige)
5. Nu pensionist i sin bedste alder.

Fremtiden ligger lige om hjørnet foran os, og vi griber den.

Husk at pleje og træne din krop, du har fået den for at bruge den, og den bliver bedre og bedre af at blive brugt. Træning giver velvære og godt humør, kroppen ophober glæde og udholdenhed, som du kan udstråle.
Træn også din hjerne med forskellige aktiviteter, det giver også velvære.
Træningerne er med til at holde sydom og dovenskab borte, samt giver et vældigt løft til humøret.

Hav aktiviteter sammen i hele familien, men husk også at have dine egne aktiviteter som glæder dig, der er tid til dem alle.

Sådan holder du dig stadig i gang:
Smid de uinteressante tal væk!. Det gælder alder, højde, vægt osv. Lad lægen bekymre sig om det, det får han jo sine penge for...
Behold kun de muntre venner. De sure smider du ud!

Lær hele livet!.
Tilegn dig mere viden om PC’en, naturen, haven, whatever... – lad aldrig hjernen forfalde - en uvirksom hjerne er djævelens værk, og han hedder forresten Alzheimer's.

Nyd det simple i livet!. Grin tit! – højt og langt. Ja, grin til du taber vejret...
OK – der er da sikkert også tårer. Overvind dem! - den eneste, der er med dig hele vejen gennem livet, er dig selv - LEV, mens du er i live...
Omgiv dig med de ting, du holder af, Enten det er din familie, dine kæledyr, gamle ting, musik, planter, andre hobbies, whatever.
Dit hjem, familie og venner er dit kongerige!...

Pas på dit helbred!
Hvis det er godt, så pas det. Hvis det er ustabilt, så stabiliser det selv. Hvis det kniber, så søg hjælp...

Fortæl andre – så ofte du kan - at du holder af dem... Vi har nemlig alle behov for at leve livet 100% - hver eneste dag!...

Dag 10, 11 og 12 Mt. Everest - Himalaya

Så er der afgang til vel nok den mest spændende del af turen, og den del vi har set allermest frem til.

Vi skal generel køre ad den vej der kaldes "Friendship Highway", i starten en rimelig astfaldvej, men senere grus eller nærmest kun et par spor.

Det er forresten kineserne der har bygget vejen helt langt ind i Nepal. Flere steder arbejdede der massevis af kinesere langs vejen og reparerede uden at have nogle særlige redskaber.

Nogle steder boede hele arbejder-familien langs vejen i primitive præsenninger.

Vi skal køre i bil nr 3, og starter med at køre ud af dalen mod vest. Efter ret kort tid begynder vi at køre opad i nogle ret lange hårnålesving, opad og opad og nok opad.

I hotelgården holder der 5 nypolerede og topgejlede landcruisere, som vi skal tilbringe de næste dage i op over Himalaya bjergene og ned til Nepal.

Vores chauffør (jeg tror han er formel-1 kører til daglig) ræser opad, og det varer ikke længe før vi ligger nr 2 i rækken, nr 1 med vores guide må han sikkert ikke overhale,

Det skal lige siges, der er langt ned efterhånden.

Khambo La passet:

Vi kommer op i de første pas, det ligger i ca 4800 m højde, og vi skal over til en sø Yamdrok-søen, der er et af Tibets allerhelligste søer og en af verdens højest beliggende.

I passet hvor vi gør et kort ophold, er der nogle normader, flot udklædte og med deres yak-okser.

Da vi skal starte nedkørslen er der lidt diskution om den sidste bil, der ikke kunne følge med, og så stank den efter sigende af diesel og kunne ikke skifte gear nedad? Så der skulle byttes lidt.

http://www.youtube.com/watch?v=8N2CYhE7eng&feature=related
Helle og jeg tilbød os, og tog så den bil, der skulle køre som nr. 5 (bagerst).

Vi var kun 4 i den, chaufføren vores lokale guide og så os to, så vi havde god plads.

Dem der fik bil nr 3 fik så formel 1 chaufføren.

Vores lokale guide (Daura)

Det, at vi kørte med den lokale guide, var rigtigt godt, vi fik en hel del snak med ham om alt muligt, især Helle fik opfrisket en del engelsk sammen med guiden.

Chaufføren var vældig flink og kørte ganske pænt.

Bilen fejlede ikke noget, dog var der lidt problemer med nedgearingen, men de brugte heller ikke gearerne i nedkørslerne, men bremserne.

Vi fortsætter ned af passet og kører langs Yamdrok søen (4400 m) mod Gyantze, her skal vi se Kumbum stupaen med de karakteristiske fire øjne, der skuer mod de fire verdenshjørner, det er Tibets største stupa.

Undervejs er vi lige inde at kigge til den lokale mølle-mester.

Det støver en del.

Vandmøllen udenfor drev maskinerne.

Her køber Helle vores Budda med de fire ansigter.

(Karo La passet 5050 m)

Der bor folk her.

Gyantze (4000 m)

Gyantse er den fjerde største by i Tibet efter Lhasa, Sigatse og Chamdo.

Den er placeret i en højde af 3.977 meter over havets overflade. Gyantse er i den frugtbare slette i Nyang Chu dalen på Friendship Highway, der forbinder Kathmandu, Nepal til Lhasa, Tibet.

Den er strategisk placeret på den gamle handelsruter fra Chumbi Valley, Yatung og Sikkim,

Kumbum stupa er en af de mest markante templer i verden. Det stiger på samme måde som en trinpyramide.

Konstruktionen startede i 1418, og afsluttet i 1427. Den er designet i klassisk stupa eller pagode stil.

Denne fantastiske struktur er 35 meter i højden, ottekantede form, har en 9 etagers rækkehuse ydre, 108 kapeller, og fremragende vægmalerier.

De to øverste etager er udjævnet med en guld kuppel.

Det rummer også en otte meter høj bronzestatue af Maitreya Buddha, der er forgyldte og fremstillet af 1,4 tons bronze.

På anden sal i klostret er der kapeller, der tilhører "Bodhisattva Manjushri" og "Arhats" fra Ming dynastiet. Blandt disse er Arahat kapellet der er populært i hele Tibet.

Taget af kloster rummer også kapeller der bevarer en samling af 15 "mandala" kalkmalerier. Det er tre meter (ti fod) i diameter.

Taxa-kørsel i Tibet på Himalaya´s tag.

Arbejderne er på vej hjem fra markarbejdet.

Vi spiser frokost i et lokal spisested, hvor ejeren fik vældig travlt, der skulle lige laves lidt omsætning. En af retterne (der stort set var som altid og stadig i tilfældig rækkefølge) var hukket kylling fyldt med bensplinter.

Shigatse (3800 m)

Vi kører så videre til Shigatse, der er Tibets næststørste by, men lige inden skal vi igen op over en 5000 m.

Vi skal se Tashilumpu klostret grundlagt 1447, er Panchen Lamas kloster i Shigatse. Det er bl.a. kendt for de kæmpestore thankaer, som hænges op ved festlige lejligheder.

Hvor Dalai Lama regnes for en manifestation af Chenrezig (Avalokitesvara) så er Panchen Lama en manifestation af Buddha Amithaba.

Titlen gav den store 5. Dalai Lama til sin lærer fra dette kloster. Tidligere boede der over 4.000 munke på Tashilumpu, nu er der ca. 600.

Den seneste Panchen Lama (den 11.) blev udpeget som seks-årig af Dalai Lama i 1995, og blev straks herefter arresteret af kineserne sammen med sin familie, hvorefter kineserne indsatte en af dem udpeget Panchen Lama, som tibetanerne stadig ikke anerkender.

Vi går en "Kora" (pilgrimsruten der går rundt om klosteret.

Vi går mellem lokale bedende og pilgrimme med deres evigt roterende bedemøller medens de mumlede/nynnede deres bønner.

Pilgrimme på vej op til et bedested længere oppe.

Stien går i sik-sak op ad en næsten lodret væg.

I skal lige vide, at det er en ung pige med en spand cement, og at hun skal klatre op ad en vakkelvorn stige til 4. sals højde.
Og det er ikke 1. ste gang i dag, og heller ikke sidste.
Alligevel var hun glad og meget smilende.

Sakya: (4250 m)

http://maps.google.dk/maps?f=q&source=s_q&hl=da&geocode=&q=sakya+tibet&aq=&sll=44.653024,-113.818359&sspn=43.285906,61.611328&ie=UTF8&hq=&hnear=Sa'gya,+Shigatse,+Autonom+Region+Tibet,+Kina&ll=28.905046,88.018963&spn=0.013036,0.015042&t=h&z=16

Vi kørte videre til byen Sakya, hvor vi skulle overnatte. Det var en lille afstikker fra ruten og vi skulle endnu en gang over et pas på ca. 5000 m. Det var jo alt sammen et led i tilvænningen til højderne.

Hele familien er i marken.

Det er ubegribeligt at der kan vokse noget her.

Børnene hjælper også til og er nysgerrige.

Vi kører over et nyt pas, hvor der er stablet sten op. (4500 m)

På alle høje steder er der bedeflag. De enkelte farver har en bestemt betydning.

Sakya er det vigtigste kloster i Sakyapa sekt tibetanske buddhisme. Dens middelalderlige mongolske arkitektur er helt forskellig fra templer i Lhasa og Yarlung. Sakya Kloster er berømt som "Second Dunhuang" på grund af sin kolossale samling af mange tibetanske buddhistiske skrifter, kalkmalerier og Thangkas.

Dajing Hall er i midten af templet og dækker et område på 5.700 kvadratmeter. Søjler og vægge inde i det er alle malet mørkerød. Der er 40 søjler, hver 10 meter høj.

På hylderne i de Dajing Hall og buddhisme Hall vises forskellige håndskrevne buddhistiske skrifter og bøger af Ming og Qing-dynastierne. Den har det største antal af bøger blandt alle templer i Tibet. Disse skrifter og bøger er værdifulde materialer til forskning i den tibetanske historie.

Hotellet hvor vi boede.

Det var rygtedes at vi kom, for de fleste unge mennesker var mødt op for at bære kufferter ind.

Så bliver der pakket et flyttelæs, eller er det en handelsmand, der kører hjem efter dagens handel.

El-ledningerne skal lige repareres med de bare næver.

En flok skolebørn, alle ser glade og nysgerrige ud.

Så hentes der rent vand til daglig brug.

Nu kunne vi se at vi var kommet rigtigt ud hvor der intet var. Byen var meget svinsk, alt var griset til og offentlige toilletter er henne i hjørnet på gaden.

Fra Hotel værelset kunne vi se, de sad i kanten af vejen eller i baggårdene, så nu ved vi hvorfor, de går i meget lange klæder.

Det kan også være på grund af temperaturerne.

Vi blev indkvarteret. Hotellet virkede lidt snusket.

Vi kom op på værelset som var OK, der var el-varme i sengene, det kunne øjensynligt blive koldt.

Så lød der et højt skrig, det var et andet par, hvor der i deres værelse lå en død kæmperotte i sengen. (De fik straks et nyt værelse).

Jeg lukkede op for det varme vand til badekarret (Vi viste jo det var sidste bad før Everest). Vandet var længe koldt, så jeg lod det løbe.

Vi blev kaldt ned til spisning, hvor vi fik de sædvanlige xx retter (incl. hugget kylling), så pludselig kom der løbende en af disse kæmperotter over gulvet og om bag et skab.

En landmand fra vores selskab rejste sig for at jage den ud, men den tog blot flugten ud i køkkenet.

Vores chauffører grinede af det, de var vant til det.

Lige pludselig gik det for mig, at vandet stadigt løb oppe i badekarret (vi havde nok været væk i 3/4 time), så jeg stormede op for at få lukket. Jeg kom ind i værelset, hvor alt var total indhyldet i damp, fik lukket et vindue op, samtidig måtte jeg konstatere at brandalarmen ikke var gået.

MT.Everest

Så drejer vi opad mod MT.Everest, undervejs kommer vi igennem nogle mindre byggerier.

Så skal vi mod vort mål Mt.Everest, vi forlader "hovedvejen" og drejer af mod Rongbuk klostret, som ligger lige før Base Camp.

Nu bliver vejene ringe, og vi skal op over et pas mere. (4500 m)
Passene er normalt oversået af bedeflag, i starten syntes jeg det var noget svineri, men nu forstår jeg bedre betydningen.

Lastvognene skal også højt op.

Helle og Daura (gode venner)

Flot udstilling ved Everest

Skal til byen for at handle

Markarbejdere (ikke tilladt i Danmark)

så er der snart varmt kaffe

Vi handler lokalt

Der var mange af den slagt transporter, det er ikke rart at være en lille hest her.

Hulerne er gamle beboelser

Jeg tror ikke han har set vand længe.

Vi kører i en periode i selve vandløbet i et hjulspor.

Yakokserne bliver også brugt som transportdyr.

Mt.Everest: (8848 m)

Rongbuk klostret (5100 m)
http://maps.google.dk/?ie=UTF8&ll=28.194598,86.82891&spn=0.006695,0.011598&t=h&z=17

Så er vi ved målet. Teltene til højre var skam stillet op, og der var tæpper og soveposer og flere tæpper. (Nogle mente at soveposerne havde størrelse til Tibetanere.)
De to blå telte er køkken telt og spisetelt, de grønne 2-mands telte er hvor vi skal sove.

Der er en hel flok yakokser. Vi har vist taget deres pladser.

Teltpladsen med Rongbuk klostret i baggrunden.
Så dukker hun frem i baggrunden Mt.Everest.

Der var en lejr her, hvor man kunne overnate.

Helle og jeg besluttede at vandre til Base Camp. Der var godt 7 km herfra.

Det var ikke en stejl vandring, men det gik jævnt opad, og den tynde luft kunne mærkes, trinene var langsomme.

Det er dog blevet stejlere her efter lidt sik-sak.

Her var der en Kinesisk militær-post, og vi måtte ikke gå videre.

Kun op på kanten her. Ellers skulle der indløses bjergafgift samt kobles bjergfører på.

Base Camp (ca. 5500 m) Vores mål med turen.

Her er HUN så Mt.Everest, der er godt 3,3 km lodret til toppen.

Desværre var gletsjerne smeltet, så vi kunne ikke mærke isen/sneen.

Madlavningen og opvasken klares i det fri.

Det bliver jo også aften på Everest, så vi samles til aften-spisning i det blå spisetelt.
Derefter går vi lidt rundt og kigger på klostret og omgivelserne.

Da solen går ned, begynder det at blæse stærkt, og folkene fæster teltene bedre.
Blæsten kommer hver aften, når solen går ned, og med blæsten følger en sandstorm, der stammer fra ørkenområdet et stykke nordvest for os.

Vi er samlet i spiseteltet. Der var lige plads til alle.

Det bliver nat og vi lægger os til at sove, med alt tøjet på, Jakker, sokker, lange underbukser, trøjer og hue. Det er faktisk allerede ved at blive rigtigt koldt.
Senere kan vi høre, at nogle er ude at sætte pløkkerne bedre fast, nu stormer det også.

En gang om natten vågner vi, ved at yakokserne kommer tordnende igennem lejren, og hundene forsøger at få styr på dem.
Nu er det isnende koldt, og nogle er oppe for at bevæge sig til varmen, de kunne ikke komme helt ned i posen.

Så er det morgen efter en meget kold nat (-15 grader). Og Mt.Everest i baggrunden som en storslået kulisse.

Colaen er dybfrossen.
Men vejret ser igen ud til at blive flot med sol

Vi indtager lidt primitiv mad, medens andre forsøger at få varme i hele kadaveret igen.

Vi skal jo videre, og denne gang kører vi ikke ad vejen men blot ud over bjergene.
Nu skal bilerne vise, hvad de dur til.

Vi er på vej til det højeste pas (ca. 5.200 m) før vi skal køre nedad til Kathmandu i ca. 800 m højde.

Den sidste bil og vores gode chauffør er nederst til højre. Man kan fornemme, at bilerne ikke er helt så flotte mere, men det bliver endnu værre.
Vi skal op over bjergene forude.

Vi viser lige en række billeder, som viser, hvad vi kører i/over.

Så er vi tilbage på Friendship Highway igen, men der er et stort vejarbejde, så vi må køre ad en gammel vej.

Arbejderne holder sammen med deres familie frokostpaus

Vi kører ud over kanteng ned. Så videre i vandløbet og ad den gamle vej.